Hop til hovedindholdet

Nordjysk Madfestival logo

Limfjordens sorte guld - Kystfisken x Salling Rooftop


Dato og tid

Fredag d. 3. september 2021 kl. 18:00 til lørdag d. 4. september 2021 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 2. september 2021 kl. 21:00

Sted

Salling Rooftop, Nytorv 8, 9000 Aalborg Salling Rooftop
Nytorv 8
9000 Aalborg

Limfjordens sorte guld - Kystfisken x Salling Rooftop


Arrangementsbeskrivelse

Kom og få en dejlig madoplevelse, når Kystfisken bringer det fineste fra Limfjordens spisekammer til toppen af Aalborg.

Læn dig tilbage i de flotte rammer hos Salling Rooftop, hvor menuen står på Moule Frites m. hvidvin ad libitum.

Til dagligt leverer Kystfisken friske fisk og skaldyr direkte til døren hos fiskeglade danskere. Den røde tråd er kystnært fiskeri og lokale varer, og det samme gør sig gældende på denne aften.

Rettens hovedingrediens er nemlig intet mindre end økologiske linefangede blåmuslinger fra Jegindø i Limfjorden. Lige under vandoverfladen vokser muslingerne under helt ideelle forhold, hvor både sollys og friskt fjordvand er årsag til et fantastisk produkt.

Blåmuslingerne dampes i hvidvin og serveres med rustikke vinegar fries, grillet citron og persille/dild mayo.

Du kan købe billet til
fredag d. 3 september kl. 18:00 - 20:00
eller
lørdag d. 4 september kl. 13:00 - 15:00

OBS: din tilmelding er først endelig, når du har modtaget tilmeldingsbekræftelse på den oplyste mail. Modtager du ikke din bekræftelse, kontakt da nordjyskmadogturisme@gmail.com

Hos Nordjysk Mad og Turisme sørger vi for at overholde myndighedernes gældende anbefalinger vedrørende Covid-19, under vores arrangementer.

Der bliver pålagt et administrationsgebyr på dette arrangement. Det går til at dække transaktionsgebyret til bl.a. Nets og gør det muligt for os, at give det fulde beløb til vores samarbejdspartnere. Et potentielt overskud på gebyret, går til den fælles markedsføring af arrangementerne.




 


 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >